Jan Dahl om Minkavl og cluster 5

I dette afsnit får vært Martin Ågerup besøg af epidemiolog Jan Dahl, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, og beskæftiger sig med fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse. Samtalen omhandler regeringens beslutning om at nedlægge al minkavl i Danmark pga. den nye corona-mutation ”cluster 5”. Jan Dahl er skeptisk over for regeringens beslutning, og mener ikke, at aflivningen vil have nogen effekt, når man ikke nedlægger minkavl i resten af verden. Beslutningsgrundlaget burde have været mere velovervejet. Lyt til afsnittet, udvid din horisont og få indsigter i, hvordan vira smitter blandt dyr og mennesker. Optagelsen er lavet: 9. november 2020.

Om Podcasten

I Bag Om Nyhederne fører CEPOS' ekspertpanel dig hver uge dybere ned i substansen af de vigtigste aktuelle dagsordner i medierne. Programmet sætter fokus på vinkler der har været glemt, underbelyst eller misforstået, og slutter hver uge med den prestigefyldte kåring af ’Ugens Lyspunkt’ samt den mindre prangende ’Ugens Skævert’.