Sidste udkald for SAS?

Flyselskabet SAS er endnu en gang i strid modvind efter et par hårde år, hvor corona har holdt fly på jorden. Pengene fosser ud af kassen, gælden er milliardstor, og medarbejderne er sure, fordi de mener, at ledelsen løber fra aftalerne. Samtidig er der varslet aflysninger af tusindvis flyvninger i løbet af sommerperioden. Spørgsmålet er, hvordan SAS kommer på benene igen, og om det gamle flyselskab trænger til at blive gentænkt. Det tager vi op i dagens erhvervspanel, hvor vi også tager temperaturen på dansk økonomi i en tid, hvor priserne på både fødevarer og energi stiger, og hvor boligejere for første gang i årevis ser renten blive sat op igen. Gæster: Laura Lindahl, direktør i Dansk Facilities Management og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Konservative, og Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.