EPISODE 12 - Sætter din behandling dig fri, eller gør den dig afhængig?

Mikkel Vind taler i dagens episode med René på 33 år, der er idrætsuddannet, lærer på VUC og lever og ånder for at kunne bevæge sig. Han udviklede i 2017 gradvist jagende skuldersmerter som både begrænsede ham og gjorde ham meget bekymret for en nært forstående surf-ferie, da han ikke ville kunne bruge sin arm normalt grundet smerter. Mikkel og René havde et samarbejde i 2017 som hjalp René af med både skuldersmerterne og nyopståede rygsmerter. Derudover fortæller René også hvorfor forløbet fik en enorm positiv effekt på hans hverdag efterfølgende. Han lærte blandt andet at håndtere alle de smerter han har haft siden, og er på egen hånd derfor kommet af med de kroniske smerter han havde i achillessenen, som havde fået ham til at opgive at løbe gennem mange år. Derfor er han idag ikke afhængig af en behandler og har fået fuld frihed til at bruge og belaste sin krop igen. Han prøver ihærdigt at dele ud af sin viden og begejstring for vores behandlingstilgang, men møder især udfordringer ved at mange mennesker har en forståelse af at smerter kun skyldes skader, slid og fejl i kroppen.   Nogle af hovedbudsaberne for denne episode er: skulderimpingement - indeklemning af strukturerne i skulderen er normalt og ufarligt. Myoser - En ”enhjørning” indenfor forståelsen af kroppen. ”Overbelastning” - Et ord med mange betydninger. Forståelsen af problematikken er afgørende. Alle smerter er virkelige, men mekanismerne er forskellige. Vi skal kunne tale om smerters kompleksitet uden at træde hinanden over tæerne.   Renés historie understreger hvor vigtigt det er få magten i sin situation tilbage, og opnå tryghed gennem forståelse af sine smerter og hvad der bidrager til dem. Det har ikke kun en betydning her og nu, det kan have en effekt resten af livet.   God fornøjelse.

Om Podcasten

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk