PERSPEKTIV 4 Har systemet eller borgeren krav på hjælp? Interview med socialrådgiver Marianne Stein

Står systemet klar til at hjælpe dig, hvis du en dag pludselig ikke længere kan arbejde? Nej, mener Marianne Stein. Hun er privat socialrådgiver i fleksjob. Efter en trafikulykke bliver Marianne Stein i 2012 sygemeldt fra sit job som socialrådgiver på børne- og familieområdet. Hun sidder pludselig på den anden side af socialrådgiverens skrivebord oplever et system, der er mere optaget af systemets mål end at hjælpe hende tilbage på arbejdsmarkedet. Den oplevelse sætter tanker i gang hos Marianne Stein om hendes egen tidligere praksis som socialrådgiver, og i dag erkender Marianne Stein, at hun også selv har siddet i den rolle, hvor det mere var systemet end klienten, det handlede om. Hvorfor sker det, og hvad gør vi ved det?Som privat socialrådgiver rådgiver Marianne Stein i dag mennesker i samme situation, som den hun selv stod i, da hun blev sygemeldt. Og så er hun en ivrig debattør og har skrevet bogen ”Sådan en er jeg jo ikke”. Tilrettelæggelse: Niels SvanborgGæst: Marianne Stein, privat socialrådgiver og forfatter https://mariannestein.dk

Om Podcasten

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.Dette er vores podcast hovedkanal.Find os på www.socialtindblik.dk