51: Dommerformanden forklarer #3: Derfor blandede VAR sig ikke ved omdiskuteret straffespark

Det var det helt store spørgsmål efter den seneste superligarunde. Skulle VAR have interveneret og dømt omspark, da F.C. Københavns Mohamed Daramy fulgte op på Kamil Wilzceks straffesparksafbrænder og sendte københavnerne i front i det københavnske derby? I den her udsendelse dykker vi sammen med dommerformand Michael Johansen ned i VARs rolle i afviklingen af et straffespark. Hør, hvorfor dommerformanden erkender, at i lige præcis den episode »kommer VAR i et rigtig stort dilemma«, men hvorfor han samtidig slår fast, at »VAR gør præcis det, det skal«. Du kan også få forklaringerne på: - Hvorfor man ikke altid dømmer for, at spillerne løber for tidligt i feltet - Hvilken rolle de forskellige dommere har i forbindelse med afviklingen af et straffespark - Hvorfor det var korrekt, at VAR heller ikke blandede sig ved straffesparkseksekveringen i opgøret mellem AGF og FC Midtjylland - Og hvad dommerformanden tænker om, at manglede tv-billeder gør, at der er situationer, hvor VAR ikke kan anvendes Vært: Martin Dons

Om Podcasten

’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.