07. Ærlighed Skaber Troværdighed & Loyale Relationer med Birthe Kristensen

I dagens episode skal vi tale med Birthe Kristensen, som er kundeservicemedarbejder i Hasselager og tidligere tillidsrepræsentant og formand. Hun bærer på en fantastisk historik gennem 45-50 år i Coop – så det er hende vel ondt, at hun om et øjeblik trækker stikket og går på pension.Derfor er det også en kæmpe ære at få lov til at suge Birthes viden til Stemmer På Jobbet, så den lever videre her i podcasten.I dag bliver du taget med bag kulissen i arbejdet som tillidsrepræsentant og du får et stort indblik i, hvad arbejdet går ud på;både hvilke udfordringer, der kan opstå og hvordan de som oftest bliver løst – men også, hvor berigende og betydningsfulde relationerne blandt kollegerne er i arbejdet som tillidsrepræsentant og som medarbejder i det hele taget.I dagens episode reflekterer vi bl.a. over:Hvad er opskriften på en troværdig kollega?Hvordan skaber du et trygt rum, hvor dine kolleger har lyst til at dele deres tanker med dig i fortrolighed?Hvordan kan du sikre, at medlemmerne og ledelsen kan stole på dig?Hvordan skaber du en god relation til dine kolleger?… Og så deler Birthe sit bedste råd til hvad du skal gøre, hvis en konflikt opstår: Gå ind i den gode dialog – så kommer man næsten altid til enighed.Jeg nød denne her snak med Birthe, der har så meget varm humor, som også skinner igennem dagens episode.Og hvis du er en skarp lytter, kan du høre tillidsrepræsentant, Mogens, og arbejdsmiljørepræsentant, Allan, der gør os med selskab i mødelokalet hos HK i Brabrand, hvor denne her samtale er optaget.Rigtig god fornøjelse!Læs mere om rollen som tillidsrepræsentant:https://www.hk.dk/raadogstoette/overenskomst/din-tillidsrepraesentantBliv medlem af HK Handel:https://www.hk.dk/blivmedlem

Om Podcasten

En podcast produceret af Coop Kontor/Logistik og HK Handel.Det handler om dig, og det handler om dine arbejdsvilkår. Men nok mest om dig og dine kolleger. Og om hvordan I trives på jobbet, i fritiden og i familien. I Stemmer på jobbet fortæller dine kolleger fra Coop kontor/logistik (CKL) om, hvad arbejdslivet gør for dem, og om hvad de går og tænker på og drømmer om af stort og småt. De fortæller om de chancer de havde, og de muligheder de har – og dem I har, når I er fælles om det. Lyt med – så har I noget mere sammen.