#20 Specialevalg

Karrierevejledning er et underprioriteret område af medicinstudiet, så Ida og Morten har interviewet Nynne Lykke Christensen, der er chefkonsulent for yngre læger og forelæser om karrierevejledning på kandidaten i medicin på KU. Hun fortæller om overvejelser og værktøjer man kan bruge, for at komme nærmere på et specialevalg der kan give en et meningsfyldt liv. Derudover har FADL udgivet hæftet "De 38 specialer", der indeholder interviews med unge læger inden for hvert speciale. Det har vi kigget nærmere på og giver en kort anmeldelse. I overlægens bord taler Marianne Juhler om ansvar og ansvarlighed som læge. Medvirkende: Nynne Lykke Christensen, Marianne Juhler, Morten Ruge, Ida Roost

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.