Stetoskopet

#85 Frygtelige forsøg

av Stetoskopet | Publicerades 6/15/2020

Hvor længe kan menneskekroppen overleve i koldt vand? Hvordan reagerer de indre organer på ekstreme trykforhold og iltmangel? Det er eksempler på forskningsspørgsmål, som nazistiske læger forsøgte at besvare under Anden Verdenskrig. Med et komplet fravær af forskningsetik udførte lægerne adskillige frygtelige menneskeforsøg, som skulle frembringe viden, der kunne gavne det nazistiske styre. I dette program af Stetoskopet tager historiker Therkel Stræde os med tilbage til Nazityskland, hvor den nazistiske ideologi var totaltoverskyggende for lægeløftet og enhver patientrettighed. Vi skraber i overfladen på en omfangsrig tid i den medicinske historie, der let kunne have udfyldt vores sendeflade resten af året. Bliv klogere på hvordan de konkrete forsøg fandt sted, hvilket idégrundlag de byggede på, og hvordan de har formet nutidens etiske retningslinjer for menneskeforsøg.

Medvirkende: Therkel Stræde, Sofie Lindstrøm, Trine Toft Sørensen, Ida Roost Rasmussen

Indslag: 1:53 Interview med Therkel Stræde

Om Podcasten

Vores hjerte banker for at videreformidle fortællinger fra sundhedsområdet. Sæt Stetoskopet i ørerne og lyt med, når vi dykker ned i centrale emner inden for sundhedsvæsenet. Stetoskopets redaktion er sammensat af en bred skare af frivillige sundhedspersoner med det til fælles, at vi er nysgerrige på ny viden og elsker at stille spørgsmål til alt lige fra tabubelagte diagnoser til digitale løsninger og meget mere. Vi tilstræber at klæde Stetoskopets lyttere på til vigtige debatter, såsom: • Etik i sundhedsvæsenet og social ulighed - hvordan håndterer vi det? • Hvad kan kunstig intelligens bidrage med i det moderne sundhedsvæsen? • 1 ud af 6 kvinder lider af smerter i underlivet – hvorfor taler vi ikke mere om det? Programmerne udkommer d. 1. og 15. i hver måned og henvender sig til alle med interesse for sundhedsfaglige emner. Vi lyttes ved!