Er alkohol skadeligt eller er der stadig plads til et godt glas rødvin?

I Danmark er det svært at forestille sig en festlig begivenhed, hvor der ikke serveres alkohol. Solveig drikker som de fleste andre danskere også alkohol – men siger en gang imellem også nej tak til alkohol – selvom det ikke altid er lige nemt. I denne episode bliver Solveig klogere på sammenhængen mellem alkohol og kræft, og finder ud af, om det er bedst helt at lægge alkohol på hylden, eller om der stadig er plads til et godt glas rødvin. Derfor har Solveig inviteret to eksperter i studiet: Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse og Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse bl.a. med ansvar for alkoholkampagner til unge og voksne. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk

Om Podcasten

Hvilke sundhedsråd kan man egentlig stole på, hvis man gerne vil leve sundt og forebygge kræft? Og er sund livsstil virkelig en helt umulig og kedelig opgave? Det har Solveig Høgh sat sig for at undersøge. For selvom Solveig arbejder i Kræftens Bekæmpelse, kan hun godt fare vild i junglen af budskaber om sund livsstil. I Sundhedsmissionen inviterer Solveig Høgh nogle af landets førende sundhedseksperter indenfor i studiet hos Kræftens Bekæmpelse for at gøre sig selv – og dig – klogere på emner om kræft, livsstil og vaner. Hver episode går i dybden med ét emne inden for forebyggelsen af kræft, hvor sundhedseksperterne kommer med deres bedste tips til at ændre og fastholde en sund livsstil. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk