Solbeskyttelse - Hvordan får jeg en solsikker sommer?

Solen er for Solveig lig med liv og godt humør – samtidig lyder meldingen fra Kræftens Bekæmpelse, at ni ud af ti tilfælde af kræft i huden kan forebygges ved at omgås solen med omtanke og undgå solariebrug. Men hvornår bør man egentlig solbeskytte sig – og hvad er den bedste form for solbeskyttelse? Og giver solcreme egentlig kræft? For at blive klogere på det har Solveig inviteret Lone Skov, overlæge på afdeling for allergi, hud- og kønssygdomme og professor på Københavns Universitet samt Peter Dalum, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i studiet. De skal hjælpe Solveig – og måske dig – med at gå en solsikker sommer i møde. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse - www.cancer.dk

Om Podcasten

Hvilke sundhedsråd kan man egentlig stole på, hvis man gerne vil leve sundt og forebygge kræft? Og er sund livsstil virkelig en helt umulig og kedelig opgave? Det har Solveig Høgh sat sig for at undersøge. For selvom Solveig arbejder i Kræftens Bekæmpelse, kan hun godt fare vild i junglen af budskaber om sund livsstil. I Sundhedsmissionen inviterer Solveig Høgh nogle af landets førende sundhedseksperter indenfor i studiet hos Kræftens Bekæmpelse for at gøre sig selv – og dig – klogere på emner om kræft, livsstil og vaner. Hver episode går i dybden med ét emne inden for forebyggelsen af kræft, hvor sundhedseksperterne kommer med deres bedste tips til at ændre og fastholde en sund livsstil. Vært: Solveig Høgh Tilrettelagt og klippet af: Anne Friis Krarup og Solveig Høgh Udgivet af Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk