Forårsrengøring

Endelig kan vi begynde at snakke om ægte forårsfornemmelser, nu hvor solen har meldt sin ankomst. Men sol og varmere dage betyder ikke kun et tilskud til kroppens pressede d-vitamin depoter. Det betyder også at både Yegauneh og Naghmehs fødselsdage er lige rundt om hjørnet. Og for især Yegauneh er den kommende mærkedag en helt speciel en af slagsen, hvilket har sat mange tanker og ikke mindst målsætninger igang. 

Om Podcasten

Der er 365 dage på et år, 4 uger på en måned og så er der syv dage i ugen. I samtalepodcasten ‘syv dage i ugen’, taler barndomsveninderne Naghmeh og Yegauneh om, hvordan den ene uge tager den anden og forsøger at tage kontrollen tilbage. Med udgangspunkt i egne oplevelser deler veninderne ærligt ud og griner lidt af alle de ting, som vi alle tænker på, men sjældent taler om i løbet af de syv dage i ugen.