Tabu: Sextabuer

I Tabu i dag taler vi om sextabuer. Vi kender allesammen til de pinlige og akavede situationer fra dobbeltsengen. I dagens program har vi besøg af sexpanelet bestående af Josephine og Nanna, der står bag podcasten; Fries Before Guys, samt Mathias Bundgaard, der står bag podcasten; Uafbrudt Samleje. Vi får også besøg af Minna, der ønsker at ændre måden, vi taler om kondomer på, og Simone, der oplever svære smerter under sex. Vi kommer godt omkring nogle af de mange tabuer, der er forbundet med sex. Tabu er nemlig programmet, der kigger vores berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på os som mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

Om Podcasten

Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på.