Jobansøgningens & jobsamtalens do’s & don’ts | Marie Kongsted

”Jeg kan have mange bolde i luften”, ”jeg er omstillingsparat, serviceminded og proaktiv” – er dette gloser, der har sneget sig ind i din jobansøgning? Så kan det være en god idé at lytte med her.I denne episode møder du endnu engang Marie Kongsted, som er Salgs- og marketingdirektør hos TACK. Denne gang giver hun dig en step by step guide til, hvordan du får succes med jobansøgningen og den efterfølgende samtale. Marie har gennem de seneste 20 år hos TACK modtaget et væld af ansøgninger. 70% af disse er endt i skraldespanden på baggrund af nogle helt simple årsager, som ikke er svære at komme udenom, hvis du blot er opmærksom på dem. Disse punkter løfter vi naturligvis sløret for i denne episode, ligesom du får et værdifuldt indblik i, hvad der sker på den anden side af bordet, når du er til jobsamtale.Giv dig selv et forspring i jagten på drømmejobbet og lyt til denne episode af TACK TALKS.Din vært: Jakob Sloth Linneberg

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.