Livet som nonne i Danmark

Søster Anna Mirijam Kaschner ligner en arketypisk nonne. Hun bor i et kloster og beder flere gange om dagen. I virkeligheden er hun en ”søster” og har et helt normalt arbejde og hverdagsliv ved siden af de religiøse ritualer. Kom med i det nybyggede kloster i Holte hvor ordenen ”Søstre af det dyrebare blod” bor i et religiøst fællesskab.

Om Podcasten

Vores del af verden bærer præg af, at vi har mistet forbindelsen til åndslivet. Det mener vært Anja Steensig, der ikke er i tvivl om, at det er derfor, mange mennesker er stressede og deprimerede. I ’Tro på det’ bringer hun sjælen tilbage i samtalen, når hun besøger mennesker med vidt forskellig tro og kommer ind til kernen af, hvordan det enkelte menneske oplever sit forhold til Gud.