#7 med Esben Weile Kjær i Deep Forest Artland

Uden Titel er kommet ud i naturen. For dagens gæst, billedkunstner og ungt hotshot, Esben Weile Kjær, vil vise os værket "Hate" af Jes Brinch. Det står placeret i Deep Forest Artland lidt syd for Herning. Mens vi bevæger os gennem det danske skovlandskab, fortæller Esben historien om, hvordan det muligvis var en konfettikanon til en koncert med Blå Øjne, der tændte hans interesse for perfomancekunsten. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Gæst: Esben Weile Kjær. Speak: Marianne Germer. Producer og lyddesigner: Kim G. Hansen. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Uden titel er et program om kunst. Hver uge inviterer vært og digter, Caspar Eric, en kunstner eller kulturpersonlighed til at tage ham med ud i det danske land og vælge noget kunst, de skal opleve. Om det så er en blockbusterfilm i det lokale storcenter eller en undergrundsperformance i en hemmelig kælder. Uden titel er et program om, hvad der sker, når kunst rører os, og om hvordan vi kan bruge kunst til at komme tættere på os selv og den verden, der omgiver os. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Speak: Marianne Germer. Klip: Anne Jeppesen. Lyd: Frederik Bjørn. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.