KoPio-Gate, røde lejesvende og kønsdysfori

Niels har haft en hård uge, men som en der selv uddeler kritik, må han tage sin egen medicin, når han skal stå på mål for Pios kopiering af andre mediers arbejde. Til gengæld er der snaps i studiet. En gave fra Peter Bredahl Paulsen. Ender det i Detektor eller stikker det helt af?Og så viser det sig ikke overaskende, at Enhedslisten og de radikale er de journaliststuderendes foretrukne parti.Er medierne styret af ræverøde lejesvende, eller mener journalisterne bare det samme, som alle andre langtuddannede urbane unge?Niels mener selvfølgelig, at det bare handler om klasser, hvor Mikkel derimod synes, at journalisterne er mega røde. Og så fører alle veje i Udestuen til en diskussion om identitetspolitik: risikerer højrefløjen at stå på den forkerte side af historien, når de kæmper mod juridisk kønsskifte, eller er det venstreradikal LGBT+ ideologi pakket ind i bekymring for børn?I panelet er: Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen Astrid Johanne Høg, kommunikationsmedarbejder for Ny BorgerligeNiels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur.

Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.

Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.

Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.

Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.

- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa
- Rachid Moutiq, journalist og komiker
- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske
- Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.
- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast
- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio
- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen
- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København