Udestuen laver lytterinddragelse

Negative kampagner - virker de? I tirsdags blev tre Venstre-ministre til grin da de indkaldte til et pressemøde der udelukkende omhandlede Socialdemokratiet. Men det betyder ikke at negative kampagner ikke virker - det har sosserne nemlig bevist igennem hele det 20. århundrede.Og efter sidste uges succes med jydeinddragelse udvider vi konceptet og laver denne gang også lytterinddragelse! Og mere jydeindragelse. Vi kommer omkring den nye film Danmarks Sønner og en fremtidig VIRK-regering. Har en sådan nogen gang på jorden? Panelet er skeptisk for Ali vil ikke være minister i sådan en regering og Mikkel vil ikke stemme på den. Men hvis Jakob Ellemann-Jensen skal være formand for V er det måske den eneste vej frem for det internationalistiske liberale Danmark. Det er i hvert fald det radikale håb. Dagens panel:Mikkel Andersson, satiriker, radiovært og journalistNiels Jespersen, historiker, klummeskribent og satiriker Mads Havskov Hansen, pressekonsulent i SocialdemokratietMorten Jespersen, konsulent i KLCasper Gronemann, politisk rådgiver i SF- og med på telefon: Ali Aminali, socialrådgiver og konservativ politiker

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København