Thorkild Fogde

Politi eller politik? Rigspolitichef Thorkild Fogde har endelig fået politikernes to do-liste med en ny flerårsaftale for politiet, der skal være flere, bedre og tættere på. Vi skal være tryggere, lover han. Men hvordan og hvornår? Thorkild Fogde havde knap nået at trække i sin nye uniform som Rigspolitichef, før corona ramte Danmark og sendte politiet på helt nye opgaver med alt fra at ensrette gågader til at udrydde mink. Et marathon, kalder han det - men snublede politiet undervejs? Eller blev Fogde og hans folk brutalt kylet under bussen af politikerne, da mink-skandalen eksploderede? Mød manden, der står i døren mellem politi og politik, når Thorkild Fogde er Ugens Gæst på P1. Vært: Marie Louise Toksvig.

Om Podcasten

Skarpe spørgsmål og god stemning. Ugens hovedperson gæster Pia Røn hver fredag. Argumenterne foldes ud, og der er plads til både dril og dybde.