#55: Bindegalt Bankrøveri! (Live fra Grimfest)

Trekant, R2, Venstre, L1, X, Højre, Trekant, Ned, Firkant, L1, L1, L1. Det er snydekoden til at få alle våben i Playstationspillet Grand Theft Auto. Måske var det netop den kode, som en gruppe røvere i byen Norco, Californien, havde benyttet sig af. De havde i hvert fald fået rigeligt med våben med, da de d. 9. maj 1980 røvede Security Pacific Banks filial i byen. I rygsækken havde de alt fra automatiske maskingeværer til hjemmebryggede bomber og et samuraisværd. Men selvom de ikke gik ned på udstyr, så gik røveriet langt fra som det skulle. Flugten udviklede det sig nemlig til det rene Grand Theft Auto-eventyr med både biljagter, skyderier og eksplosioner hele vejen gennem Norco. Afsnittet er optaget live til De Grimmeste Aftner på Godsbanen i Aarhus d. 21. november 2020. Dagens Øl: De Moersleutel Brewing Wonka Tonka... og Fernet Branca.

Om Podcasten

Alexander Janku og Peter Løhde deler en fælles passion for øl, dårlig humor og vilde historier. I podcasten Vanvittig Verdenshistorie kombinerer de alle tre elementer. Hver søndag jagter Alexander og Peter de historier, du ikke finder i historiebogen. Det er de øjeblikke, hvor virkeligheden overgår den vildeste fantasi. Både fra den nærme nutid, fjerne fortid, ind- og udland. Alt sammen fortalt over en kold øl i gode venners lag. Til sidst bliver historierne vejet op mod hinanden og placeret på Vanvidsbarometeret efter de fem kriterier: Vildskab, LOL-Faktor, Uniqueness, Indflydelse og Extra Spice. Følg os på: Facebook: vanvittigpodcast Instagram: vanvittigverdenshistorie Web: vanvittigverdenshistorie.dk