Vejen til Det Hvide Hus #20: Hvorfor vokser amerikanernes skepsis over for en covid-19-vaccine?

Joe Biden har opfordret amerikanerne til at bære mundbind i 100 dage, når han bliver præsident. Men kommer det overhovedet til at ske? Hvor løbsk er coronapandemien lige nu i USA? Og hvorfor vokser amerikanernes skepsis over for en covid-19-vaccine?Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at finde svar på i denne udgave af podcasten.Ugens gæster er USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor ved Københavns Universitet, og Søren Riis Paludan, virolog og vaccineforsker ved Aarhus Universitet.

Om Podcasten

I ”Verdenshjørner” nørder vi én af ugens største udlandshistorier med hjælp fra Jyllands-Postens korrespondenter og kyndige eksperter. Vi zoomer ind på de vigtige detaljer og zoomer ud på de store perspektiver - alt sammen for at gøre dig klogere på, hvad der sker i verden omkring os. Din vært er Jyllands-Postens internationale korrespondent, Marie Louise Albers.