70 Pinot indtog Pyrenæerne - hvor længe holder Alaphilippe?

Thibaut Pinot blev den store vinder i Pyrenæerne og Julian Alaphilippe viste de første svaghedstegn. Men det er fortsat tæt i toppen af klassementet i årets Tour de France, der tegner til at blive et af de mest dramatiske og spændende i lang tid. Jakob Fuglsang har måttet vinke farvel til sine podiedrømme, mens ryttere som Romain Bardet, Enric Mas og Adam Yates er gået helt ned og så er Team Ineos overraskende tvunget lidt i knæ. På Tourens anden hviledag gør vi status efter en forrygende weekend og ser frem mod de store slag i Alperne.

Om Podcasten

Veloropa Podcast er for alle der elsker cykling. Vi vender aktuelle emner i cykelsporten - og ofte har vi interviews med danske og internationale cykelryttere eller gæster i studiet. Det faste panel består af vært Claus Elming, ekspert Kim Plesner og tidligere cykelrytter Stefan Djurhuus. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden POWER, måltidskasser fra HelloFresh, NOVASOL sommerhusudlejning.