En udsøgt kreolsk lækkerbisken

Hvordan lyder musik fra dansabel segamusik fra Mauritius og Réunion? Vi dykker ned i de to geniale områders musiktraditioner, som vil udvide din musikalske farvepalette kraftigt. Du kan også få svaret på et spørgsmål du har stillet dig selv i årevis: Hvordan ville åbningsmelodien fra Grease lyde i en dansk udgave? Udover det er Jonas Visti i gavehumør og uddeler sgu hele 3(!) sæt eksklusive Vistis Vinyler-tøfler. Velbekomme din lille jazzgris.

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.