Maria Fantino - skolens eneste emo blev X-factor-vært

Hun har været gennem flere markante transformationer i sit liv. Fra genert skolebarn, over emo-teenager til populær radio- og podcastvært. Nu er hun fyldt 30 år, nygift og vært på et af landets største tv-programmer. Men autenticitet har altid været Maria Fantinos pejlemærke. Vi starter i en fritidsklub i Københavns Nordhavn, hvor 10-årige Maria pludselig får lov at synge foran alle de populære piger. Så tager vi på Roskilde Festival, hvor den nyudklækkede student ser sit livs bedste koncert. Vi slutter med en kærlighedserklæring til et band, der er præcis lige så gammelt som Maria selv. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Valdemar Stauning Lyddesigner: Frederik Ludwigs Redaktør: Kasper Overby

Om Podcasten

Kender du det når en sang tager dig med tilbage til et helt bestemt øjeblik i dit liv? Lyt med når Signe Muusmann lader musikken fremkalde kendte danskeres barndom, ungdom og voksenliv. Hør flere afsnit i DR Lyd