Sebastian Klein - dyrenes ven dykker ned i skuffelse, vrede og Bennys Badekar

Han er kendt for at være god mod både børn og dyr. Men inden i Sebastian Klein gemmer sig en vild og vred mand, der har lyst til at starte en revolution! Som barn får han en kæmpe skuffelse af en fødselsdagsgave, der alligevel ender med at forme hans musiksmag. Som ung lærer han at spille guitar for at score, men får også lyst til at gøre oprør mod det hele. Og som voksen dykker han ned i en film, der betyder noget på tværs af tre generationer i hans familie. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann. Producer og klipper: Valdemar Stauning. Lyddesigner: Frederik Ludwigs. Redaktør: Kasper Overby.

Om Podcasten

Kender du det når en sang tager dig med tilbage til et helt bestemt øjeblik i dit liv? Lyt med når Signe Muusmann lader musikken fremkalde kendte danskeres barndom, ungdom og voksenliv. Hør flere afsnit i DR Lyd