Wafande - en stor brun kartoffel vender tilbage

Efter en selvvalgt pause er han tilbage på de danske musikscener. Og han insisterer stadig på den positive vinkel, om det så gælder racistiske oplevelser, en irriterende ekskæreste eller en fraværende far. Wafande tager os med en tur på skolebussen, hvor en sang i radioen indkapsler barndommens Frankrig. Ind på en produktionsskole i Københavns Nordvestkvarter, hvor hiphoppen overtager hans liv. Og til Sunny Beach med kollegaen Pharfar på krykker og 200 shots. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Valdemar Stauning Lyddesigner: Frederik Ludwigs Redaktør: Christian Lundov

Om Podcasten

Kender du det når en sang tager dig med tilbage til et helt bestemt øjeblik i dit liv? Lyt med når Signe Muusmann lader musikken fremkalde kendte danskeres barndom, ungdom og voksenliv. Hør flere afsnit i DR Lyd