Astrid Olsen

Astrids kæreste slog op med hende på hendes fødselsdag. Uden grund og efter en voldsom og stormfuld forelskelse. Men i stedet for akut desperation og choktilstand oplevede Astrid noget, hun aldrig havde prøvet i et break up før. I dagens afsnit fortæller youtuberen Astrid Olsen om for første gang nogensinde at føle en øjeblikkelig accept af, at et menneske hun var ubeskriveligt forelsket i ikke ville være sammen med hende længere. Hun fortæller om styrken ved bevidst at erkende, at dette er ude af mine hænder og dermed finde ro og gå igennem en sundere hjertesorgsproces, end dem hun tidligere har oplevet. Men først skal vi selvfølgelig lige igennem en hæsblæsende forelskelse så magnetisk og hypnotiserende, at Astrid følte, hun pludselig vågnede op en dag efter tre måneders kærligheds-syretrip, hvor hun ikke havde været sig selv. Astrid gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com