Feven Geles aka FVN

"Han har fået et barn", siger Fevens veninde, og hendes hjerte springer et slag over. Hun ser hele deres fremtid for sig. Bryllup, børn og for evigt. Det var sådan, det skulle have været. Men nu er alt ødelagt. I dagens afsnit fortæller rapper FVN om en altoverskyggende hjertesorg, hvor hun både mister ham hun elsker, men også sin allerbedste veninde. Hun fortæller om ikke at kunne finde ud af at have drengevenner uden at forelske sig i dem, og om at få knust sit hjerte i friendzonen flere gange. Hun fortæller om at skabe en illusion så kraftig, at hun selv bliver desillusioneret i processen. Og så fortæller hun om et barn, der kommer ud af det blå - og om et søsterbånd, der bliver ugenkaldeligt brudt i farten. FVN gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com