Fredrik Trudslev

Fredrik græd, som han aldrig havde grædt før. Mennesker passerede forbi i Frederiksberg Have, som om intet var sket. Men de forstod intet. For alt var sket. Fredriks første, største og eneste kærlighed havde lige læst et brev op for ham der på tæppet. Først troede han, at det var en kærlighedserklæring. Men brevet sluttede med, at han blev forladt. I denne uges afsnit fortæller skuespiller og Youtuber Fredrik Trudslev om at have hjertesorg lige nu. Om at blive forladt ud af det blå for fire måneder siden af sin første og eneste kæreste. Om følelsen af først at tvivle på, om han overhovedet var i stand til at blive forelsket, til pludselig at have lyst til at forsvinde ud af sin egen krop, fordi verdens mest altoverskyggende følelse var alt alt for meget. Om at længes efter kærlighed og være en del af klubben, der har kærester. Og så har Fredriks ekskæreste også lidt afsluttende ord, han gerne vil sige. Fredrik gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com