Jacob Aksglæde

“Jeg laver et dødskrampe-agtigt-opkald til hende, hvor jeg ringer grædende og siger, at jeg er så bange for at være alene. Jeg har aldrig været så bange før”, siger Jacob Aksglæde. I dagens juleafsnit fortæller podsanger Jacob Aksglæde om at have haft et knust hjerte tre gange - og alle gange har været i juletiden. Han fortæller om at blive forblændet af skønhed, vinde skolens smukkeste pige og miste sit eget selvværd i processen. Han fortæller om en ulige magtbalance, hvor han altid vil forholdet mest, og hvor han langsomt rykker sine egne grænser for ikke at miste kærligheden. Han fortæller om hverken at græde eller snakke om sin hjertesorg før til allersidst, om at gå på samme skole efter bruddet og slå op i snevejr på Strøget.Jacob gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com