Karl William

Karl William sad alene med sin mor på hospitalstuen og holdt hendes hånd, da hun tog sit sidste åndedrag. I dag er det et år siden, at hans livs voldsommeste hjertesorg begyndte. I denne uges særafsnit fortæller sangeren Karl William, om den dag han fik opkaldet. Hans mor lå på hospitalet og ville ikke overleve. Da hun døde, var han midt i at lave sit nye album. Og nu - et år senere - er det endelig udkommet, med en helt særlig hyldest til hende. Men før han nåede så langt, har han det sidste år både skulle igennem chokket, mørket, sorgen, alkoholen, en pause fra musikken, caminoen og en sideløbende forelskelse i den kæreste han fik samtidig med, at han sagde farvel til sin mor. For i sidste ende var det kærligheden til de to kvinder - der blev hans vej op af mørket og ud i lyset. Karl William gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com