Katinka Bjerregaard

PODCASTEN ER TILBAGE FRA BARSELSPAUSE!Katinka havde kærestesorger i 10 år uden nogensinde at have en kæreste. Til sidst mødte hun en mand, der gav hende hjertesorger i sådan en grad, at det udviklede sig til en depression. I dagens afsnit fortæller sanger og musiker Katinka Bjerregaard om sin absolutte hadefølelse. Følelsen af at være ligegyldig. Når det går op for dig, at en relation du selv tillægger stor værdi, intet betyder for det menneske, du står overfor. Om at insistere på at føle følelser for de mennesker, du møder på din vej og ikke overgive dig til ligegyldigheden på trods af risikoen for et knust hjerte. Om at gemme sine eks’ers underbukser, have kroppen fuld af hjertesorgstatoveringer og den søde hævn ved at pifte en gammel flammes cykel. Og så fortæller hun om hende og hendes veninders hjertesorgsambulance, der rykker ud med cupnoodles og kærlighed anytime - og hvorfor vreden er hendes yndlingsfase.Katinka gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com