Lovestick aka Mark Falgren

“Jeg havde et mareridt i nat. Hvor du var mig utro. Kunne du nogensinde finde på det?”, sagde Lovestick til sin kæreste, imens han kiggede hende i øjnene. Han ville have hende til at indrømme det. Give hende en chance for at sige det selv. Men hans taske var allerede pakket og om få øjeblikke, ville han gribe den og gå ud af døren.I dagens afsnit fortæller Lukas Graham-stjernen Lovestick aka Mark Falgren om den ene gang i sit liv, hvor han mistede tilliden til mennesker. For hvis man bliver svigtet så voldsomt af den, man har størst tillid til - hvem er så til at stole på?Han fortæller om at tilgive og drømme om dét der engang var - til en grad, hvor man til sidst er den eneste i verden, der ikke kan se, at det her - det er dødsdømt. Han fortæller om at blive forblændet af en kvinde, der var hele klubbens centrum og stadig elskede at nørde galakser med ham - og så fortæller han, hvordan en helt særlig moden kvinde og et guided svampetrip endelig hjalp ham videre og lærte ham, hvad han ved om kærlighed i dag. Mark gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com