Olivia Salo 2:3

“Jeg kan ikke mere”, stod der i SMS’en, Olivia lige havde modtaget. Hun dansede rundt i sit køkken på en lyserød sky. “Du kan ikke mere hvad?” spurgte hun lykkelig, uvidende og forelsket. “Jeg kan ikke mere os to”, svarede han, og hun mistede vejret. I går havde han for første gang fortalt hende, at han elskede hende. I dag havde hun mødt hans mor. Et par timer senere gik han fra hende…I afsnit 100 af ‘112 For Knuste Hjerter’ vender vi tilbage, hvor det hele begyndte. Siden tv-vært og influencer Olivia Salo var med i det allerførste afsnit af podcasten, har hun både været mere forelsket, end hun nogensinde har prøvet før - og fået sit hjerte tilsvarede knust i uendelige stykker. Olivia fortæller om en kosmisk forbindelse. Et eventyr, der virkede for godt til at være sandt. Og som viste sig at være netop dét. Hun fortæller om at flyve højt og falde dybt. Om ikke at få nogle faresignaler, ikke nogle advarsler, ikke nogen closure. Om at få tatoveret hinandens initialer på første date - smelte sammen i en symbiose og stadig den dag i dag ikke vide, hvorfor det ikke skulle være dem. Olivia gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com