Sinan Türkmen

“Jeg sagde til min familie, at jeg skulle på influencertur” siger Sinan om den virkelighed han længe har levet i, hvor han har måtte lyve overfor sin familie, fordi hans seksualitet har været et tabu. I virkeligheden satte han sig på et fly for at besøge sin stenrige kæreste, som han havde fundet online i stor hemmelighed.I dagens afsnit fortæller TV-personlighed og influencer Sinan Türkmen om sin første, største og eneste kærlighed. Sinan fortæller om at have haft én kæreste, og hvordan hele deres forhold var hemmeligt for hans familie. Han fortæller om en opvækst, hvor hans seksualitet har været forbundet med skam, og hvordan han kun har set eksempler på usund kærlighed. Han fortæller om ikke at tale om følelser i familien, om at græde alene - både af forelskelse og til sidst af et knust hjerte. Han fortæller om at rejse til Norge og besøge sin milliardærkæreste i smug, opleve utroskab og være fanget i sorgen langt fra sit land og helt alene med alle følelserne. Og så fortæller han om drømmen om, at han en dag kan tage en fyr med hjem til sin familie og opleve, at de støtter ham i sin kærlighed. Sinan giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

Om Podcasten

Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg.
 Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com