DE ER RIGE, JEG ER FATTIG

“Mine venner kommer fra meget mere velhavende familier end mig. Mine forældre har ikke og har aldrig haft mulighed for at hjælpe mig økonomisk - og her står jeg med veninder, der snakker om fede børneopsparinger, forældrekøb og investeringer.” Dagens lytter spørger, hvordan man navigerer i klasseforskel i venskaber. I dagens afsnit er temaet ‘økonomi i venskaber’ og vi har to dilemmaer med. Det første fra den mindre velstilledes part, og den anden, fra den - der føler hendes veninder er lige lovlig smålige. Vi taler om uretfærdighedsfølelsen, identitet og værd bundet op på pengepungen, og om den skam, der kan følge med at komme fra trænge kår. Vi taler om bryllupper og gaver, og forventninger - og vender om et indslag til din bedste venindes bryllup kan være selve gaven. Og så slår vi fast vores hver især bedste køb nogensinde, hvor det ene løber op i en million kroner, og det andet er på 39kr. Vores ekspert i relationer Marko Pogacar gør os selvfølgelig også klogere på, hvordan penge påvirker vores venskaber, og hvordan vi bedst undgår, at de bliver en konflikt.

Om Podcasten

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål. Psykoterapeut og ekspert i relationer Marko Pogacar giver dig løbende et indblik i venskabets DNA. Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.