HVAD SKETE DER, EFTER AFSNITTET UDKOM?

“Hendes forklaring var godt nok lidt skæv, men jeg spillede med på løgnen for at bevare venskabet. Men tilliden vil aldrig være den samme”, sådan lyder en af de opfølgninger, vi har fået fra jer, der har haft jeres venskabs-dilemma med i podcasten. I dagens afsnit er spændingen helt i top i studiet. Vi har nemlig indsamlet opfølgninger fra nogle af de afsnit, hvor vi har været allermest spændte på at høre, hvad der mon skete, efter afsnittet udkom. Vi finder blandt andet ud af, hvad lytteren endte med at gøre, efter hun var blevet inviteret til polterabend af gommen, men ikke var blevet inviteret til bryllup af sin veninde - bruden - eller overhovedet havde fået at vide, at hun skulle giftes. Vi finder ud af om lytteren, hvis veninde havde stjålet hendes ringe - konfronterede hende - og hvad hun i så fald sagde til det?? Og så følger vi også op på to lyttere, der havde to kontrastfyldte dilemmaer. Den ene havde ingen venner, og den anden havde for mange. Så hvordan går det i dag for jer alle? Det finder vi ud af i dagens afsnit. Vi taler også om, hvilke karaktertræk vi tror, vores nære relationer vil beskrive os med, og hvad vi tror, I, der lytter med, og de mennesker vi hurtigt passerer på vores vej vil sige… Værter: Maria Jencel og Ida-SophiaProduktion og klip: Cecilie Wortziger og Caroline Juul MørckLyddesign: Peter Sejersbøl

Om Podcasten

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål. Psykoterapeut og ekspert i relationer Marko Pogacar giver dig løbende et indblik i venskabets DNA. Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.