HVEM SKAL JEG INVITERE? 

“Jeg har plads til 14 mennesker til min fødselsdag. Vi er 14 i min venindegruppe. Men jeg vil også gerne have mine drengevenner med. Kan jeg undlade nogen af pigerne, eller hvad gør jeg?”, spørger vores lytter. I dagens afsnit taler vi om, hvem man inviterer, hvem man ikke gør, hvad reglerne er, og hvad du risikerer, hvis du bryder dem. Vi taler om, hvis følelser der vejer tungest, når man inviterer til noget - ens egne - eller ens gæsters? Vi taler om drenge- vs pigevenner, om at skabe sin egen nye vennegruppe, og om at være bevidst om konsekvenserne ved undlade at invitere nogen. Og så får vi også rundet, hvilke løgne vores forældre fortalte os som børn, og om Maria mon nogensinde bliver inviteret hjem til den hjemmelavede middag, Ida gav hende i fødselsdagsgave for tre måneder siden

Om Podcasten

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål. Psykoterapeut og ekspert i relationer Marko Pogacar giver dig løbende et indblik i venskabets DNA. Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.