2012: En kanons død

I januar 2006 fik Danmark en litteraturkanon. Men vores panel har i stedet valgt at sætte fokus på det år, hvor den blev nedlagt: I 2012 nedlagde kulturminister Uffe Elbæk sin forgænger Brian Mikkelsens svendestykke: Kulturkanonen. Nedlæggelsen af Kulturkanonen affødte en vild litterær aktivisme, der muligvis er et af de mest markante træk ved de seneste års danske litteratur.Vi er nået til år 2012 i Informations begivenhedsorienterede litteraturhistorie for det 21. århundrede. Litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen fortæller historien.Vært: Anna von Sperling

Om Podcasten

Bøger, digte, essays, forfattere og begivenheder, skrev sig fra 2000 til 2019 ind i dansk litteraturhistorie. Yahya Hassan ramte Danmark. #MeToo ramte Forfatterskolen. Nordbrandts flygtningebarn ramte alle hjerter. 20 før 20 er en podcast om dansk litteratur siden år 2000 fortalt gennem de vigtigste begivenheder af Informations kritikere Erik Skyum-Nielsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Tue Andersen Nexø. Vært: Anna von Sperling