Afsnit 13: Raghav og bæredygtig data

Kunstig intelligens er måske en af vores mest lovende løsninger på klimakrisen. Men samtidig har den vist sig selv at være et begyndende klimaproblem. Et prompt på Chat GPT bruger 15 gange mere strøm end en google-søgning, og selvom vi kun har taget de første spæde AI-skridt, har verdens datacentre allerede nu et strømforbrug svarende til Italiens. Men Raghavendra Selvan, der er ekspert i maskinlæring, er ved at opfinde måder AI kan blive mindre energikrævende på – og i hans 2049 har AI ikke bare hjulpet med at forudsige ekstremt vejr og begrænse klimaflugt, den kunstige intelligens har også muliggjort et nyt, planetært demokrati.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Hvordan ser en fremtid med fusionskraftværker ud? En fremtid med superlederkabler, der kan bringe tog gnidningsfrit rundt i Europa? Med iltede fjorde og AI, der hjælper journalister til at afsløre greenwashing? En fremtid hvor donut-økonomien holder vores produktion og aktivitet inden for de planetære grænser?I 2049 kaster vært Denis Rivin sit kritisk optimistiske blik på klima- og miljøkrisen og stiller det måske allervigtigste spørgsmål: Hvordan vil du gerne have at din verden kommer til at se ud om 25 år?I selskab med forskere, ildsjæle og igangsættere stiger vi ind i tidsmaskinen og rejser 25 år frem i tiden. Vi besøger en fremtid hvor de klimaløsninger, de arbejder på i dag, er lykkedes og blevet til virkelighed. En fremtid, hvor vi klarede den.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.