2:5 - Fødselsdagstalen

 Pia er i gang med at skrive sit CV, og overvejer, om hun skal afsløre sin alder. Flere har rådet hende til at lade være. Alder har ellers aldrig fyldt for hende. Indtil sidste år, hvor hun holdt en fødselsdagsreception på arbejdspladsen. Da hun fyldte 60, fornemmede hun pludselig sin chefs berøringsangst over tallet. Medvirkende: Pia Wiberg ogAske Juul Lassen, lektor i aldringsforskning. Tilrettelagt og produceret af Peter Egevang, Ældre Sagen.

Om Podcasten

Pia er 60 år og bliver fyret efter 22 år i samme virksomhed. Og hun vil hurtigst muligt finde et nyt arbejde, for ordet "arbejdsløs" får hendes nakkehår til at rejse sig. Hun er veluddannet og vellidt – så det burde være let at finde et nyt job. Men måske gør hendes alder det sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Gennem et år følger vi Pias jagt på et nyt arbejdsliv. Vi kommer tæt på både opturene og nedturene ved at være 60 år og fyret. Tilrettelagt og produceret af Peter Egevang, Ældre Sagen.