Om utroskab, jalousi og etisk ikke-monogami

Hvorfor er man utro, selv om man slet ikke vil være det? Og hvorfor er det så svært at stå ved sin jalousi?  Det er nogle af emnerne i denne udgave af Informations sexpanel, 69’eren, hvor tressergenerationen taler med ungdommen om sex og kærlighed. 69’er-panelet i denne uge er: Kristen Bjørnkjær, 81 år. Journalist og forfatter. Udgav i 1976 digtsamlingen Kærestesorg, som viste, at mænd også kan tale om følelser. Ungkarl, men har forskellige veninder. Hugo Koch-Larsen, 27 år, retorikstuderende på Københavns Universitet, klummeskribent i Jyllands-Posten og på vej med bogen Mandefald, der handler om manderoller, på Politikens Forlag. Single, dater både kvinder og mænd.  Din vært er Kristian Villesen. Lyt til 69’eren i Informations app eller der, hvor du finder dine podcasts. Næste afsnit af 69’eren udkommer mandag, og der skal det handle om #MeToo.  

Om Podcasten

De unge dyrker mindre sex, de gamle respekterer ikke grænser, fordommene er mange. Her i 69’eren – Informations frækkeste podcast – kan vi tale om det hele, når 68-generationen går i dialog med ungdommen om sex og kærlighed. Din vært er Kristian Villesen.