EN BRAT OPVÅGNING

I en tid hvor Danmark skriger på arbejdskraft, hvor velfærdsstaten er i krise, en tid med krig i Europa, klimakrise der tørrer floder ud, og tilmed den højeste inflation i 40 år... har vores regering indledt deres valgkampagne bl.a. med en omgang udlændinge-bashing og bande-pakker. Til den dag i dag er valgkampen officielt stadig ikke er udstedt. Det er ikke kun fattigt, det er ufatteligt perspektivløst, og det bliver sværere og sværere at se, hvor grænsen går længere!Dette afsnit blev optaget dagen efter en kommission for den såkaldte “glemte kvindekamp” den 25. august 2022 kom med en anbefaling om at forbyde tørklæder i hele grundskolen. Vi var triste, sårede og vrede. Siden da har debatten herhjemme og begivenheder ude i verden, senest med "moralpolitiets" drab på 22-årige Mahsa Amini i Iran, desværre ikke forældet denne samtale. Et scenarie der faktisk havde været at foretrække for os, når man følger med i, hvad der sker i Iran i disse dage, og hvordan danske politikere med meget ufine metoder bruger denne tragedie til endnu en gang at udsætte minoriteter for grov mobning og retoriske tæsk. Dette afsnit er også et opråb til kvindeorganisationer, som er på pletten, når Helle Thorning bliver svinet til pga. en kjoles udskæring, men er musestille, når det handler om politisering af brune og sorte kvinders valg af påklædning.Tag imod de næste 30 minutter med samme vedholdenhed og bliv i det ubehag, som det tog at indspille dette afsnit. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

A Seat At The Table er Naima Yasin & Ingrid Baraka. Stedet hvor vi uden filter lufter vores tanker. Hver søndag stiller vi skarpt på hinanden, vores følelser og holdninger til mænd, hår, mental sundhed, politiske overbevisninger og meget mere. Uhørte sandheder kommer på bordet og fordomme bliver gjort til skamme. For at give endnu flere mennesker en plads ved bordet, inviterer vi gæster ind, så vi sammen kan lære, lytte og udfordre hinanden på nogle af de emner, der optager os som sorte kvinder i Danmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.