“PRINSESSEHÅR” feat. SEBOLELO MOHAPELOA

Vi skifter lige gear fra lyrik til børnebog. Genremæssigt er det også en debut både for os og vores gæst, Sebolelo Mohapeloa. Sebolelo har selv skrevet, illustreret og udgivet børnebogen, 'Prinsesehår', der udkom den 27. januar 2024. Sammen taler vi om, hvad prinsessehår er for noget. Sebolelo deler også med os, hvor behovet for bogen er kommet fra og de erfaringer, der har inspireret den fortælling, hun har formgivet. Desuden kan du høre, hvordan Sebolelo har båret sig ad med at udgive børnebogen selv. Alene det er noget af en bedrift, in this economy!'Prinsessehår' handler om Naledi på 4 år, som på en helt almindelig dag i børnehaven får at vide, at hun ikke må være med i legen, fordi hun ikke har prinsessehår.Men hvordan ser en rigtig prinsesse ud?Bogen er skrevet til børn i alderen 3-5 år, men kan også læses for indskolingen. Vi håber 'Prinsessehår' når ud til lige netop jer, der har manglet den.For mere information om bogen, og hvordan den kan købes, skriv til: hejsebolelo@gmail.comTag rigtigt godt imod Sebolelo og ‘Prinsessehår’.RIGTIG GOD LYTTELYST<3 <3 <3Som altid tak til Mie Brandstrup for at klippe dette afsnit.Tak til Awinbeh for musikken og Liv Habel for det smukke coverbillede.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

A Seat At The Table er Naima Yasin & Ingrid Baraka. Stedet hvor vi uden filter lufter vores tanker. Hver søndag stiller vi skarpt på hinanden, vores følelser og holdninger til mænd, hår, mental sundhed, politiske overbevisninger og meget mere. Uhørte sandheder kommer på bordet og fordomme bliver gjort til skamme. For at give endnu flere mennesker en plads ved bordet, inviterer vi gæster ind, så vi sammen kan lære, lytte og udfordre hinanden på nogle af de emner, der optager os som sorte kvinder i Danmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.