Vogue x Newton x Rihanna

Så er vi tilbage, kæreste lyttere, velkommen til endnu et podcast år. ♥️ Vi lægger ud med at tale os varme om nogle af de ting, der har ligget os på sinde siden sidst. Der bliver klappet i hænderne, men også kigget lidt skævt til den lovpriste Vogue UK forside fra januar. Vi kommer også ind på et kontroversielt interview med den britiske skuespiller Thandiwe Newton. Netop om dette er det vigtigt at understrege, at vi tager udgangspunkt i hendes ord og de ting hun siger. I vores optik er Thandiwe selvsagt ikke nogen repræsentativ for hverken mixed personer eller “light skinned folk”. Vi taler om Thandiwe Newton fra det udgangspunkt og med en bevidsthed om, at hendes udtalelser i det interview er et produkt af hvid overlegenhedsstrukturer, som er med til at reproducere en kolonial separation og skyld.Det vi håber her er, at denne refleksion over Newtons interview kan være med til at sætte fokus på, at racisme også er roden til “colourism”. Ikke en snak om, hvordan sorte mennesker hader hinanden. Derudover kommer vi selvfølgelig ikke udenom vores allesammens sejeste veninde, der annoncerede sin graviditet for et par uger siden: RIHANNA. Tillykke til os alle sammen! ALT DET OG MERE i dagens afsnit. Vi fortsætter gerne samtalen med jer på mail, Instagram eller Facebook, I skriver bare.God lyttelyst ♥️   Artworkfoto: Sissel AbelJingle: Awinbeh Ayagiba Klipper: Mie BrandstrupStudie: The Lake Radio Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

A Seat At The Table er Naima Yasin & Ingrid Baraka. Stedet hvor vi uden filter lufter vores tanker. Hver søndag stiller vi skarpt på hinanden, vores følelser og holdninger til mænd, hår, mental sundhed, politiske overbevisninger og meget mere. Uhørte sandheder kommer på bordet og fordomme bliver gjort til skamme. For at give endnu flere mennesker en plads ved bordet, inviterer vi gæster ind, så vi sammen kan lære, lytte og udfordre hinanden på nogle af de emner, der optager os som sorte kvinder i Danmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.