Episode 116 - Hjælpeforanstaltninger

Find en blok og kuglepen frem – for denne gang er der masser af konkret viden at hente. Jeg har nemlig besøg af socialrådgiver Line Hinsby, der deler ud af sin store erfaring med at hjælpe både børn, unge og voksne med ADHD og autisme. Line forklarer, hvilke støttemuligheder der findes, og hvordan man søger dem. Vi kommer blandt andet ind på: · Støtte til børn og familier: merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, søskendegrupper og familievejledning · Støtte til unge og voksne: hjælp på studiet, støtte i job og hverdagslivet, socialpædagogisk støtte og kontaktperson · Psykoedukation og specialundervisning til voksne · Hjælpemidler – hvad findes, og hvordan får man dem · Hvorfor kommunernes tilbud er så forskellige, og hvad man som borger kan gøre Hvis du eller dine nærmeste står midt i en udredning eller hverdag med ADHD eller autisme, er denne episode spækket med råd og redskaber, du kan bruge direkte.

Om Podcasten

Velkommen til ”ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen.” Jeg snakker i denne podcastserie med en række kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn, om ADHD/ADD og autisme. Her kan du få ny viden, svar på de store spørgsmål om ADHD og autisme.Mit mål med denne podcast er at sprede viden og forståelse om ADHD og autisme, og dele min og mine gæsters personlige oplevelser og perspektiver på livet med ADHD og autisme. Jeg vil diskutere alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de udfordringer, som personer med ADHD og autisme står over for i hverdagen. Manu Sareen er tidligere Formand for ADHD Foreningen og ADHD coach. Produceret af: Podads Production Klip og Musik: Anders Eske