Episode 7 - ADHD & Kvinder

I denne uge har jeg den ære at byde psykiater Charlotte Jokumsen velkommen som gæst i vores podcast. Vi dykker ned i emnet om ADHD og kvinder, hvor vi udforsker den afgørende rolle, som hormonerne spiller for kvinder med ADHD. Vi reflekterer også over de udfordringer, der følger med at have ADHD som kvinde, herunder de tabuer, som kvinder ofte støder på, samt hvordan mange kvinder kan gå ubemærket hen, uden at deres ADHD bliver opdaget. Derudover berører vi også begrebet komorbiditet og mange andre spændende aspekter.

Om Podcasten

Velkommen til ”ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen.” Jeg snakker i denne podcastserie med en række kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn, om ADHD/ADD og autisme. Her kan du få ny viden, svar på de store spørgsmål om ADHD og autisme.Mit mål med denne podcast er at sprede viden og forståelse om ADHD og autisme, og dele min og mine gæsters personlige oplevelser og perspektiver på livet med ADHD og autisme. Jeg vil diskutere alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de udfordringer, som personer med ADHD og autisme står over for i hverdagen. Manu Sareen er tidligere Formand for ADHD Foreningen og ADHD coach. Produceret af: Podads Production Klip og Musik: Anders Eske  Redaktør: Christian Frederiksen