Mere tid til det gode arbejde - med Michael Rying

Generativ AI lover os mere tid til at arbejde med det vi synes er sjovt. Det der gør vores arbejde bedre og mere helstøbt. Men hvordan gør man egentlig det? Og hvad kan man få AI til at gøre for en? Inden for billeder er der mange nye muligheder. Episodens gæst er Michael Rying, der er medstifter af AI-reklamebureauet Scenes. Han fortæller om hvordan de har haft succes med at skabe hele kampagner udelukkende ved hjælp af kunstig intelligens.

Om Podcasten

Generativ AI vil forandre vores verden inden for få år. Spørgsmålet er hvad du vil gøre ved det? Der findes heldigvis mennesker, der går forrest i udviklingen og forandringen, og allerede har taget en del skridt i at bruge kunstig intelligens i både arbejde og livet. Og det er netop dem, denne podcast gerne handler om. Techjournalist- og foredragsholder David Guldager vil hver uge dykke ned i hvad generativ AI er og hvordan det bliver brugt derude. Hver uge gæster et nyt ægte menneske, der deler ud af sine indsigter og læringer om AI. Forhåbentlig kan du så blive både underholdt og klogere.