Organdonation: Min største frygt er at blive en syg mor

Selv om næsten alle danskere ifølge en undersøgelse går ind for organdonation, har kun 22 procent af os aktivt taget stilling til, om vi selv vil donere vores organer. Mød Rekke, som hver dag er taknemmelig for, at nogen har valgt at donere en lever til hende – og Karen, som, efter at hendes lille datter fik en transplantation, har viet al sin tid til at få os alle til at tage stilling.Historien har været bragt i Femina i august 2018.

Om Podcasten

Livet går som bekendt sjældent, som man forventer. Eller som man planlægger. Her bringer vi personlige historier om mennesker, som alle har oplevet bump, skarpe sving eller dybe huller på vejen. Mennesker, som ærligt og uden indpakning fortæller om deres kampe. Her kan du blandt andet lytte til historier om, hvordan det er være helt nede i det sorte hul. Men også om, hvordan man finder op til lyset igen. Vi kan nemlig lære meget af hinanden, når vi deler ud af bagagen, uanset om det handler om depression, sorg, glæde, for mange kilo, stress, angst, kærlighed, utroskab, sygdom eller noget helt andet, som ingen havde set komme. Det kan være svært at være menneske. Men det gør det lidt lettere, når vi tør dele vores historier. Også dem, der ikke er kønne nok til at ende på de sociale medier. Det gør vi her. Historierne har alle været bragt i Allers magasiner eller ugeblade. Her bliver de læst højt, så du kan tage dem med på farten. Historierne er indlæst af Helle Hartz.