Danmarks bedste offentlige arbejdsplads med Ann-Christina Matzen Andreasen

En ny reform offentliggjort af innovationsminister Sophie Løhde 9.1.2019 sætter fokus på ledelse i det offentlige. Sygefraværet skal nedbringes, offentlige ledere evalueres og medarbejdermotivation blandt offentligt ansatte undersøges. Det offentlige ledelsesrum udfordres. Men hvad er god offentlig ledelse? Centerleder Ann-Christina Matzen Andreasen, der er gæst i denne episode, har et svar. Hendes arbejdsplads er nemlig kåret til Danmarks bedste offentlige arbejdsplads. Ann-Christina fortæller om sit arbejde med at vende organisation på hovedet, om at nedlægge magthierarkier, give budgetansvaret til medarbejderne, om modet til at give slip på lederretten og troen på, at medarbejderne er i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Og det har skabt resultater! Lyt med hvis du… Er interesseret i at høre om rejsen med at omlægge en offentlig arbejdsplads og hvordan man opnår at blive kåret til Danmarks bedste offentlige arbejdsplads. Vil have konkrete værktøjer og inspiration til god ledelse - der kan anvendes både i det offentlige og private. Har lyst til at høre en super inspirerende leder fortælle om, hvorfor hun brænder for sit arbejde (vi kan love dig for, at du ville ønske Ann-Christina var din leder, når du hører hende fortælle). SHOWNOTES Bogen "Ledelse i virkeligheden": https://ledelseivirkeligheden.dk/  Om den nye ledelsesreform: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-saadan-bliver-din-chef-bedre  Alt om ledelse online magasin: https://altomledelse.dk/ 

Om Podcasten

Alt om Ledelse er en podcast om limen på arbejdspladsen. Du skal lytte med, hvis du har interessere i, hvordan virksomheder bedre kan motivere, engagere og mobilisere sine medarbejdere. I podcasten vil du finde to typer afsnit. VÆRKTØJSKASSEN, hvor eksperter deler metoder og tilgange og VIRKELIGE CASES, hvor virksomheder fortæller om konkrete erfaringer og resultater af at implementere strategier indenfor HR. Fællesnævneren er en interesse i, hvordan vi kan arbejde med alt det, der ligger rundt om kerneforretningen. Du kan kalde det limen, kulturen, arbejdsmiljøet. Det er alt det, der er usynligt og svært at sætte en finger på, men som har en enorm betydning for, hvordan vi arbejder sammen og hvordan vi når og indfrier vores mål. Udover at lytte til podcasten her, kan du gå ind på Altomledelse.dk, hvor du finder masser af værktøjer, ressourcer og inspiration lige til at plukke og proppe i din egen hverdag som leder eller HR ansvarlig. Din vært og tilrettelægger er erhvervsantropolog Naja Lind.