Polen versus resten af verden

Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Polen, gør status oven på en begivenhedsrig sommer. Polens diskussion med EU-Kommissionen både om den polske forfatningsdomstol og om omfordeling af flygtninge fra Grækenland og Italien er spidset til. Derudover har EU-Domstolen nedlagt øjeblikkeligt forbud mod skovning i et beskyttet naturområde. Politiske kræfter i Polen har også rejst spørgsmål om tyske krigsskadeerstatninger for 2. Verdenskrig og i forhold til Frankrig er der diskussion om sammenhængen mellem respekt for retsstatsprincipperne og modtagelse af EU-midler. Og endelig har der været russisk kritik af planer om flytning af militære mindesmærker fra 2. Verdenskrig.

Om Podcasten

’Ambassadørerne’ er Udenrigsministeriets podcast, hvor skiftende ambassadører bliver interviewet om aktuelle emner. Analyser fra Danmarks udkigsposter i hele verden og et indblik i diplomatiets arbejde.